Tag-arkiv: humor

Det femte element – underholdende science fiction

Science fiction filmen Det femte element byder på både action, underholdning, humor og flotte visuelle effekter. Den er en engelsksproget fransk film fra 1997 med Milla Jovovich, Bruce Willis og Gary Oldman i hovedrollerne.

Science fiction med humor

Korben Dallas (Bruce Willis) var tidligere soldat, men er nu taxachauffør i et science fiction samfund langt ude i fremtiden. En dag møder han Leeloo (Milla Jovovich). Det viser sig, at hun er ”Det femte element”, et perfekt væsen, som samtidig er en del af et våben bestående af de fire andre elementer i form af fire sten. Hvert 5000 år truer den ultimative ondskab med at ødelægge verden, denne gang som en ond planet under navnet Mr. Shadow. Det bliver Korben og Leeloos opgave at finde og samle våbnet og tilintetgøre den onde planet, og undervejs er der masser af underholdning og komiske episoder, selvom  filmen også rummer et alvorligere budskab. Der er virkelig flotte visuelle effekter, og fremtidsverdenen er skildret på en meget interessant måde. Man keder sig ikke undervejs, og det er en science fiction film, der klart kan anbefales.