Tag-arkiv: science fiction

Kommende film i biografen

Der er en række gode science fiction og fantasy / adventure film i vente i slutningen af året. Så du har flere kommende film at glæde dig til, især hvis du er Harry Potter fan eller Star Wars fan.

Miss Peregrine’s Home for peculiar Children

Denne fantasy / adventure film er baseret på en bog af den amerikanske forfatter Ransom Riggs. Filmen minder lidt om Harry Potter og X-Men. Den 16-årige Jacob Portman møder Miss Peregrine, som har et børnehjem for børn med usædvanlige evner. Han får til opgave at beskytte dem mod farlige væsener.

Filmen har premiere d. 29.09.2016.

Fantastic Beasts and Where to Find Them

Denne fantasy / adventure film er baseret på en bog af forfatteren til Harry Potter-bøgerne, J.K. Rowling. Filmens handling foregår inden Harry Potter filmene, og handler om Newt Scamander, som er forfatteren til en bog, som Harry Potter kommer til at læse i fremtiden.

Filmen har premiere d. 17.11.2016.

Rogue One: A Star Wars Story

Handlingen i denne nye Star Wars film udspiller sig mellem Star Wars Episode III: Sith-fyrsternes hævn og Star Wars Episode IV: Et nyt håb. En gruppe oprørere vil stjæle planerne for Dødsstjernen.

Filmen har premiere d. 14.12.2016.

 

Nye biograffilm her til sommer

Skulle du få lyst til at se science fiction eller fantasy / adventure film her til sommer, er der kommet nogle rigtig gode biograffilm, du kan lade dig underholde med.

Star Trek Beyond

Den nyeste Star Trek film er den 13. film i denne populære Science Fiction serie. Film-serien er oprindeligt baseret på den populære tv-serie af samme navn. Chris Pine spiller James T. Kirk og Zachary Quinto ses i rollen som Spock. I denne film bevæger rumskibet USS Enterprise sig endnu længere ud i rummet, og filmen byder på masser af action og spænding.

Filmen har premiere d. 21.07.2016.

Independence Day: Resurgence

Denne biograffilm er fortsættelsen til Independence Day. Menneskene har vidst, at jorden igen ville blive angrebet af aliens og har forsøgt at forberede sig så godt, de kunne. Men det næste angreb er værre, end de havde forudset.

Filmen havde premiere d. 23.06.2016.

Alice i Eventyrland: Bag spejlet

Bag spejlet er anden del af Alice i Eventyrland. Alice vender tilbage til Eventyrland, hvor hun begiver sig på en rejse tilbage i tiden for at redde Den Gale Hattemager.

Filmen havde premiere d. 26.05.2016.