Kategoriarkiv: Science fiction

Star Trek bør være en del af din dannelse

Om du er til kunst, film eller litteratur, vil der altid være bestemte værker, film, serier eller bøger, der befinder sig på en kanonliste. Og her skal det handle om den vidunderlige og forunderlige verden af film og serier. Der er sket meget i medieverdenen, siden den første spillefilm så dagens lys. Dog er det sådan, at der altid vil være de film og serier, som er svære at hamle op med.

På sådan en liste befinder Star Trek sig. Star Trek er en serie, der står på manges liste over “must see”. Det er en Sci-Fi serie, der siden sin premiere har opnået kultstatus, og der er lavet et utal af spin-offs på netop Star trek.

Star Trek bør være en del af din dannelse.

Der, det hele startede

Star Trek havde premiere i 1966 og er skabt af Gene Roddenberry. Siden dens oprindelse har den fået tildelt navnet The Original Series for simpelthen at adskille den fra det utal af spin offs, der sidenhen er kommet.

Star trek foregår på mælkevejen omkring 2260’erne. Vi følger den modige Kaptajn Kirk og hans tro håndlanger Spock, som er halvt menneske, halv Vulcan. De rejser rundt på mælkevejen med deres mandskab på deres elskede skib USS Enterprise. På deres vej besøger de farlige planeter og møder skønne skabninger – både gode og onde.

Star Trek mediefranchice til de hyggelige stunder

Serien er kult, og har man først forelsket sig i Spock, Kirk og de andre fantastiske figurer, kan man roligt hygge sig med al den Star Trek mediefranchise, der sidenhen er dukket op.

Og ligesom med den originale serie, er der rigeligt at gå i gang med. Der findes masser af Star Trek film, som alle bygger på den traditionelle fortælling. Filmene adskiller sig dog ofte ved at benytte sig af en meget mere avanceret filmteknologi, end det man havde til rådighed i 1966, og det giver Star Trek en ny dimension.

USS enterprise – rejsen du ikke vil misse

Den originale serie er lang, og har du ikke tålmodighed til at se det hele, kan du med fordel tage med USS enterprise i en verden af Star Trek film. Det er mindst ligeså meget en dannelsesrejse, som den originale rejse.

Se Star Trek, og kryds listen af med film og serier, du skal se.

Det femte element – underholdende science fiction

Science fiction filmen Det femte element byder på både action, underholdning, humor og flotte visuelle effekter. Den er en engelsksproget fransk film fra 1997 med Milla Jovovich, Bruce Willis og Gary Oldman i hovedrollerne.

Science fiction med humor

Korben Dallas (Bruce Willis) var tidligere soldat, men er nu taxachauffør i et science fiction samfund langt ude i fremtiden. En dag møder han Leeloo (Milla Jovovich). Det viser sig, at hun er ”Det femte element”, et perfekt væsen, som samtidig er en del af et våben bestående af de fire andre elementer i form af fire sten. Hvert 5000 år truer den ultimative ondskab med at ødelægge verden, denne gang som en ond planet under navnet Mr. Shadow. Det bliver Korben og Leeloos opgave at finde og samle våbnet og tilintetgøre den onde planet, og undervejs er der masser af underholdning og komiske episoder, selvom  filmen også rummer et alvorligere budskab. Der er virkelig flotte visuelle effekter, og fremtidsverdenen er skildret på en meget interessant måde. Man keder sig ikke undervejs, og det er en science fiction film, der klart kan anbefales.